Halongasser er faste stoffer med lav
giftighed, der blev anvendt ved århundredets begyndelse til at
slukke ildebrand og stoppe eksplosioner.
I dag anvendes halon 1211 (væske) hovedsageligt til bærbare
brandslukkere og brandslukkere på hjul, mens halon 1301 (gas) i
automatiske slukningssystemer.
Disse halongasser har vist sig at
være meget effektive slukningsmidler, de har en lav giftighed
og de er rene (de efterlader intet affald).
Ved forbrænding forstås
normalt den tilstrækkeligt hurtige kemiske reaktion af ilt
og et brandbart stof, som efterfølges af varmeudvikling, af
flammer, af forbrændingsgas, af røg og af lys.
Under almindelige forbrændinger er det ilten i luften, som
virker ind, men der kan også opstå ildebrand i omgivelser,
der indeholdere mere ilt, med den konsekvens, at ildebranden
bliver meget kraftigere af grunde, som vi vil forklare
senere.
Forskellige stoffer indeholder en tilstrækkelig stor mængde
ilt i deres molekyle til at kunne brænde, uden at der behøves
tilskud udefra, og derfor også uden at der er luft. De mest
kendte af dem er eksplosive stoffer og celluloid.
Alle ved, at en stor del af de brandbare stoffer kan
opbevares i luften uden at der foregår nogen forbrændingsproces.
Hvis vi derimod gradvist opvarmer massen af det brandbare
stof, vil forbrændingsfænomenet, når der nås op på en
vis temperatur, begynde og efterhånden brede sig til hele
det brandbare stof, og således være årsag til det, der
kaldes en levende forbrænding. Denne temperatur, over
hvilken forbrændingen skrider frem, uafhængigt af om
varmetilførslen udefra ophører, kaldes antændelsestemperatur
eller selvantændelse.
Vi er i stand til at hævde, at der skal opfyldes tre
betingelser, for at der kan opstå ildebrand:
1. der skal være brandbart stof ;
2. der skal være ilt;
3. der skal mindst være en temperatur, som svarer til antændelsestemperaturen.
Vi skal i det følgende se, at disse betingelser skal være
yderligt præciseret, hvad angår forbrænding eller brand
af flydende stoffer eller af brandfarlige gasser.
Hvis der kommer til at mangle bare en af disse tre
betingelser, vil ildebranden blive slukket: der foreligger
derfor tre muligheder til at få den til at ophøre: at det
brandbare stof er sluppet op, at der mangler ilt og at
temperaturen på den samlede mængde brandbare stof sættes
ned under antændelsestemperaturen. Der er således tre
fundamentale systemer til at forebygge ildebrand eller til
at kunne slukke den. Og det er:
At det brandbare stof slipper op eller fjernes. Ildebranden
slukkes nemlig indirekte ved at man ganske fysisk fjerner
det brandbare stof fra det sted, hvor det brænder, ved at
lukke en afbrydnings jalousieluge, hvis der går brand i væske,
som kommer ud af et rørsystem, ved at flytte væsken med
pumper fra en brændende tank til en anden, som er tom, men
langt væk fra den, der er ild i, ved at lave brandbælter i
skove osv.;
Kvælning, dvs. en operation ved hvilken man opnår at
adskille det brandfarlige stof fra ilten, der er i luften.
Man opnår kvælning eller fortynding af ilten, når
procentdelen af ilten i luften kommer ned under bestemte værdier,
sådan som vi vil se i det følgende;
Afkøling, når man griber ind og angriber det brandbare
stof, der er ild i med egnede stoffer, som er i stand til at
fjerne varme fra dem og afkøle helle massen ned til en
temperatur, som ligger under antændelsestemperaturen.
Man kan opnå slukning ved samtidig at anvende flere
systemer, især de to sidste, med resultater, der
naturligvis er mere effektive.
Visse forskere taler også om slukning på mekanisk måde,
f.eks. ved at mase en tændt cigaret eller et brændende
stykke træ ved at træde på det med skoen. Det drejer sig
ganske rigtigt om en kvælningshandling og især om afkøling,
som opnås ved mekanisk handling ved at man maser det
brandbare materiale, der får en større overflade ved
kontakten med både skosålen og den jord/gulvflade, som den
bliver mast mod, og som således afkøles i hver enkelt del
til under sin egen antændelsestemperatur. En anden mekanisk
handling er opdeling i mindre dele, som opnås med stærke
vandsprøjt på de materialer, som står i flammer, fordi
denne opdeling gør det muligt for vandet at nå en større
overflade af det brandbare stof med en hurtigere og mere
effektiv afkøling.
Udover de tre omtalte måder at slukke brand på, findes der
en fjerde, som dog kun kan anvendes ved ildebrand af
brandfarlige dampe og gasser, som kaldes kemisk
flammestandsning, og som vi vil tale om i det følgende.
For at slukke en ildebrand på traditionel måde, skal man
fjerne den ene af delene i antændelsestrekanten, dvs. det
brandbare stof eller ilten.
Halongassen tilføjer en fjerde dimension til processen,
fordi den kommer ind og afbryder forbrændingens kemiske kædereaktion,
idet den forhindrer de tre ovenfor forklarede betingelser i
at komme i forbindelse med hinanden og virke ind på
hinanden
Hvor skadelig
er halongas ?
Et stofs evne
til at nedbryde ozonlaget afhænger af mange
faktorer, især af klor og af brom, som er indeholdt
i halongasserne. For at kunne foretage
sammenligninger mellem de forskellige sammensætninger,
har videnskabsmændene lavet en måleskala til det
brug, som hedder ODP (dvs. ozon nedbrydningsevnen).
De almindelig kølemidler, som findes i køleskabe
og i aircondition systemer, har er en referensværdi
på 1; halon 1301 har en værdi der ligger mellem 10
og 16, hvilket vil sige, at halon har en
nedbrydningsevne på ozonlaget, der er 10 til 16
gange mere nedbrydende end de almindelige CFC, som
anvendes i køleanlæg.
Anvendelse af halongas på verdensbasis er langt
lavere end anvendelse af CFC, selv om den er mere
skadelig for miljøet, og man har regnet ud, at den
udgør 20% af nedbrydningen af ozonlaget.
Hvem anvender
halongasser ?
Det
elektroniske område er historisk set den største
forbruger af halongasser. Beskyttelse af
fundamentale elektroniske komponenter, som f.eks.
lokaler, der er indrettet til databehandlinger,
regnes med at forbruge 65% af de halongasser, der er
i handlen.
Denne typologi som slukningsmiddel er desuden
anvendt i oliesektoren, indenfor produktion af
elektrisk energi og i passager- og
handelsflyvemaskiner.
Hvor lang tid har man brugt
halon til brandsikring?
Tetraklorkulstof (halon 104) anvendtes inden 1900,
selv om dets forbrændings afledte underprodukter
var dødelige. På grund af et højt antal dødsfald,
blev der sat en forskning i gang for at kunne skabe
stoffer, der var mere sikre menneskene.
Der er blevet prøvet forskellige typer stoffer, men
det var i 1947 at en forskningsundersøgelse, som
blev foretaget af Purdue Research Foundation og den
amerikanske hær opdagede to halongasser, som havde
en lav, men effektiv, giftfare: halon 1211 og halon
1301. Hvis disse halongasser anvendes på en korrekt
måde, er det de bedste slukningsmidler til at
slukke ildebrand.
Hvordan bør man forholde sig, hvis man anvender
halon?
Siden halons indvirken på miljøet er blevet kendt,
har de industrielle forbrugere og eksperter indenfor
brandsikringssektoren arbejdet sammen, for at begrænse
anvendelsen af halon og udstødelsen i atmosfæren.
Historisk set, er det prøverne på
slukningsmidlerne og de automatiske
slukningssystemer, som har været de primære årsager
til udstødelse af halon i atmosfæren.
Gielle Srl - Kontor og Fabrik Via R. Ferri 32 Z.I. - 70022 Altamura (Ba) Italy
Tel +39 0803118998 - Fax + 39 0803101309
E-mail: info@gielle.it
- Save in outlook
News & events
Hvad er halongasser, og hvordan virker de?
send us an email
send us a fax
call us
